I 2009 overtog vi nøglerne til en ejendom, der trængte til en særlig kærlig hånd. Den havde været ubeboet i knap et år, og havde en vandskade i køkkenet, hvilket lugten tydeligt bar præg af.

Når det er sagt, var det en FANTASTISK ejendom, som havde en skøn beliggenhed. 10 km. fra Ribe, trukket væk fra landevejen, med udsigt til den skønneste natur, havde vi fundet vores perle.

Gården - Day 1

Gården er opført i 1871, og sidst renoveret i 1978, hvor nye tilbygninger på stalden og hovedhuset blev opført. Der er 126 kvm. beboelse, og 15.000 kvm. jord. Mere end rigelig for to personer. Præcis hvad vi havde drømt om, da vi undersøgte markedet for et nyt sted til os.

Den skulle bare liiiiige renoveres, og kæles for. Vi havde forskellige håndværkere på besøg for at besigtige “skaderne”, og retningen var tydelig. “Den burde rives ned…” MEN, vi havde ikke valgt ejendommen for at rive den ned. Den havde masser af potentiale og charme. Så hvis der var nogle der skulle give den en chance, kunne det kun være et par skøre bymennesker som os! Vi var klar til at give den en skalle, og eftersom ALT skulle have en overhaling, bosatte vi os i en af stuerne, hvor vi lavede en seng af gamle havehynder vi kunne sove på.

Vi havde intet køkken, eftersom alt måtte kasseres med det samme. Vi havde kun vand på badeværelset og i en hane udendørs. Hele det første 1½ år lavede vi mad over bål, eller på grillen indenfor i laden. Det var VIRKELIG koldt i vintermånederne, men samtidig ekstremt hyggeligt, og en rigtig god historie, efter vi har fået lavet køkkenet færdigt.

Picture 068

Da vi overtog gården, var den eneste varmekilde et oliefyr, som vi på ingen måde havde råd til at holde gang i hen over vinteren. Derfor var første projekt at få skabt et rum til et træpillefyr. Vi havde inddelt rummene så pillefyret fremover skulle flyttes ud i stalden. Oliefyret var placeret i et lille rum, lige inden badeværelset. Meget uhensigtsmæssigt, set med “moderne” øjne. Så det var en rigtig god ide at lave om i planløsningen allerede fra start. Hvad vi dog ikke havde undersøgt i den forbindelse, var alle reglerne om fyrrum. Hvis vi havde ladet fyret stå inde i huset, var vi sluppet fra projektet uden de store problemer, men nu hor vi ønskede det udenfor boligen, blev det en helt anden sag. Reglerne blev mere komplicerede og mange flere. Der skulle indhentes krav fra skorstensfejer samt vores forsikringsselskab, og det var på ingen måde de samme krav der gjorde sig gældende. Det resulterede i, at vi måtte investere meget mere tid, og flere ressourcer i at få rummet til at overholde alle krav, så det først og fremmest kunne blive godkendt, og dernæst være forsikret, hvis uheldet skulle være ude.

Efter megen kamp og overvejelser, kom vi i mål med projektet, dagen inden der faldt sne udenfor. Hidtil havde vi været HELT uden varme, og det var en fantastisk følelse, da den første varme strømmede gennem rørene, og fordelte sig i huset. Aaaah, varme. Så kunne vinteren bare komme an. Og det skal jeg lige love for den gjorde. Vi oplevede denne vinter helt anderledes end i byen. På landet er der ikke nogle bygninger der holder vinden på afstand, og det synes mere koldt og mere smukt end i byerne. Her var det muligt virkelig at opleve forskellen i årstiderne, og mærke forandringerne, og disses betydning for hverdagslivet. Vi havde været heldige i forhold til snerydning. En ting vi på ingen måde havde overvejet ville være en udfordring. MEN hvordan skovler vi sne på vores egen 100 m. lange vej uden en traktor? Hvornår bliver der ryddet sne på de almindelige veje?

Det hører med til historien, at kulturen på landet er meget anderledes, end vi har været vant til i byen. På landet hjælper man hinanden, og vores private vej, formodede derfor at rydde sig selv, uden vi vidste hvordan eller med hjælp fra hvem.

Derudover havde vi tilfældigvis bosat os på præcist den vej, hvor snerydningskøretøjerne holder til imellem deres arbejde, hvilket gjorde det meget belejligt for os at været placeret netop her.